Tre eksempler på manglende presserådgivning

Tre eksempler på manglende presserådgivning

Det er ikke altid nemt at være i søgelyset. Her glipper selv de bedste fra tid til anden. Her følger nogle hovedrystende og lidt sjove eksempler på folk, der enten ikke lyttede til deres presserådgiver eller manglede rådgivning i første øjeblik.

Presserådgivning er nemlig ikke kun i forhold til pressemeddelelser og interviews. Alt, du foretager dig, offentligt – og især på internettet – er en potentiale historie for pressen. Så når du skriver noget på en stor platform, så bør der sidde en kyndig på sidelinjen.

Dermed også på sociale medier.

I 2017 gik Kenneth Tram ud med stor kritik, da Kenneth Plummer angiveligt havde stjålet konceptet Phoamy. Det viste sig dog, at produktet var så generisk, at andre bare havde fået en lignende idé og havde været i produktion langt tidligere end deres møde.

Iværksætteren endte med at komme med en offentlig undskyldning og senere få et andet afslag i Løvens Hule på DR1 grundet den dårlige pr, som virksomheden fik i forbindelse med sagen.

Phoamy-stifteren skulle have rådført sig hos nogen, inden han kastede sig over Facebook og satte sig selv, sin virksomhed og produktet i et dårligt lys.

Lige præcis Lars Løkke Rasmussen har i den grad rådgivning i ryggen. Men da han over midnat begyndte at skændes med en fiktiv satirekarakter og en DR Detektor-vært på Twitter, må man gå ud fra, at personen med pressekompetencerne lå og sov. For den her er der næppe nogen, der har rådet til at kaste sig ud i.

Husk at tjekke hele tråden. Det er sekunderne værd.

Med én partileder nævnt, kan vi roligt gå videre til den næste. Socialdemokraternes svar på Lars Løkke er ikke kun Mette Frederiksen i forhold til rollen som statsministerkandidat. På sociale medier mangler hun også en rolig hånd på skulderen, før hun haster til tastaturet.

Her fik Frederiksen nemlig kommunikeret meget uheldigt til en ung kvinde på Facebook. Medier fangede dog hurtigt historien – og dermed skabte Socialdemokraterne presseomtale. Et lille plus i bogen.

Kilde: DR