Interview

interview [entʌˈvju]

Skal I have de rette svar i et interview? Så er løsningen ganske enkelt at stille de rette spørgsmål.

Virksomheder og institutioner har ofte brug for at hente skarpe citater fra deres interviewpersoner. Det kan være i forbindelse med reklamefilm, SoME-videoer, artikler, pressemeddelelser eller feedback til internt brug.

Lang erfaring med og god indsigt i at stille de rette spørgsmål er grundstenene for vores arbejde med interviews. Det sker gennem research, skarpe spørgeplaner og god fornemmelse for mediet i interviewsituationen.

Der er stor forskel på tilgangene fra opgave til opgave. Nogle gange er der brug for korte og skarpe citater –  oftest i forbindelse med videomateriale, hvor budskabet skal stå knivskarpt. Men andre gange er målet at få lange og udtømmende svar på spørgsmål eller i forhold til et emne.

Derfor skal I altid beslutte jer for én ting før en interviewsituation: Hvad er målet med samtalen?

målet er rettestokken

Målet med samtalen redegør også for, om vi skal interviewe én eller flere personer i samme situation. Flere interviewpersoner kan både skabe rod og forvirring på samme tid og skal derfor overvejes nøje. Men det kan også skabe tryghed, synergi og latter.

Et defineret mål er derfor den bedste måde at skabe en fælles vej sammen mellem interviewer og virksomhed. Forud for interviewsituationer sætter vi os derfor helst ned med jer og kommer frem til, hvor interviewet skal føres hen.

Det sparer vores, kildens og jeres tid, når kameraet eller diktafonen endelig er sat i gang, og der tages hul på interviewsessionen.

Vi arbejder i høj grad med spørgeplaner ud fra målet med interviewet. Her skal de rette spørgsmål arbejde sig frem mod det eller de svar, som ønskes. Spørgeplanen udarbejdes i god tid forud for interviewsituationen, så kunden får indsigt i samtalens forløb og tankerne bag de formulerede spørgsmål.

Dermed skal du overveje flere ting inden selve sessionen eller det første møde: Målet med interviewet, antallet af interviewpersoner, platform, indholdets formål og svarenes længde.

Det er bare toppen af det isbjerg, som et interview består af. Der er masser af teori og praksis bag, som hjælper jer i retningen af den perfekte interviewsituation.

Læs vores indlæg om interview: