Ram plet: Fem råd til gode pressemeddelelser

Ram plet: Fem råd til gode pressemeddelelser

Få fat i den lange ende, når du sender pressemeddelelser ud til diverse medier. Hvis du ved, hvad du vil fortælle, og hvordan du skal gøre det, er du allerede foran på point. Derfor har jeg fundet fem aspekter, der er essentielle, når jeg sender historier ud til de danske medier.

I. Vær skarp på vinklen

Det lyder så simpelt. Men det er nok det største problem, når virksomheder selv står for pressemeddelelserne. Vinklen. Hvad vil vi gerne fortælle? Tekstens omdrejningsperson kan sikkert snakke time op og time ned om, hvad der skal fortælles – og dét er fejlen. Vinklen skal være skarp, og budskabet skal nemt identificeres.

En god vinkel kan formuleres kort og skarpt. Færre tegn betyder mere skarphed. Derfor arbejder jeg altid med Journalisthøjskolens mest simple – men også mest effektive – værktøj til at skrive. Vinkelsætningen. Forklar på én sætning, hvad du gerne vil fortælle i pressemeddelelsen. Brug den sætning på en lap papir over computerskærmen, eller skriv den ind i toppen af dit tekstdokument. På den måde står du altid til ansvar til din vinkel og flyder ikke for langt væk fra budskabet.

En skarp vinkel er det bedste værktøj til gode pressemeddelelser.

Læs mere om vinkelsætninger her.

II. Adskil fakta og følelser

En pressemeddelelse bliver ofte rodet, når afsenderen også er skribenten. Problemet er, at du skriver om dig selv i tredje person.  Det kan være svært at se på egne citater, udsagn og det faktuelle indhold fra en udeståendes synspunkt. Derfor er det vigtigt, at du adskiller alle de faktorer.

For det første skal du citere dig selv i tredjeperson. Kom med dit udsagn, og skriv en såkaldt inkvit på. Her er et eksempel.

“Jeg reagerer altid bedst på personprægede historier, hvor kilden giver noget af sig selv. Det kan jeg relatere til,” siger Hans Hansen.

Dine citater skal gerne emme af personlig historie, følelser eller oplevelser. Det giver ingen mening at lægge helt objektive og faktuelle informationer ind i et citat. Brug dit navn til at fortælle din del af historien. Resten skriver vi ind som mellemliggende afsnit.

Følger du den metode, ender du med en pressemeddelelse, der har fakta-citat-fakta-citat-fakta som opbygning. Det er varierende og logisk, så journalisterne hurtigt kan identificere historiens kilde og arbejde ud fra det.

Du undlader altså virksomhedens grundlæggelsesår, længden på et produkt og de tekniske aspekter af mekanismen i citaterne. Dem skriver vi ind som helt skarpe afsnit. I citaterne lægger du den citeredes forhold til historien.

III. Fang flere parter

Det er selvfølgelig vigtigt at give jeres besyv på historien. Men det giver ekstra lag, hvis I kan få andres perspektiv på det, vi fortæller om. Det kan være alt fra kundens oplevelse af et produkt, en gæsts oplevelse af arrangementet eller kommunens synspunkt på jeres projekt. Det meste kan gå. Det lugter bare lidt mere af en historie, hvis der er flere citerede parter i en pressemeddelelse.

IV. Undlad det unødvendige

Nu har du skrevet din historie. Så handler det om udseendet på den. Jeg har ikke den store erfaring i hverken grafik eller layout, så der er sikkert mange måder at gøre en pressemeddelelse spiselig på. Men jeg prøver altid at køre det simpelt.

Journalisten har brug for din historie. De bruger citater, fakta og hændelser til at opbygge deres version. Derfor giver det god mening at udelukke alt muligt andet – eller i det mindste se kritisk på det.

Er det vigtigt, hvornår pressemeddelelsen er sendt ud? Hvis ikke, så drop datoen og årstallet i toppen. Er det vigtigt, at journalisterne får jeres faxnummer og adresse? Kan du nøjes med telefonnummer og en e-mail? Bliv ved med at overveje de små aspekter i opbygningen og indholdet generelt. Der er helt sikkert meget at skære fra, som kan gøre pressemeddelelsen simpel og overskuelig.

V. Vælg det rette tidspunkt

Det sidste råd er ganske logisk. Overvej, hvornår du sender pressemeddelelsen ud. Her er to aspekter, du skal være opmærksom på: Journalisternes arbejdstider og jeres tilgængelighed.

Lad være med at sende noget ud fredag eftermiddag – eller i det hele taget fredag – hvor ugeaviserne er lavet, og skribenterne er på vej på weekend. Her bliver selv gode pressemeddelelser glemt i mængden. Det gavner ikke dine muligheder for at blive samlet op, at historien ligger i mailboksen weekenden over. I den forlængelse er mandag morgen heller ikke super. Der er de fortsat ved at tynde ud i deres utallige emails fra weekenden.

Jeg kan godt lide at sende mine pressemeddelelser ud onsdag. Men tirsdag eller torsdag passer også fint ind, er min erfaring fra tiden som dagbladsansat journalist. Bare se bort fra mandag, fredag og weekender. Der er ikke noget værre end uoverskuelige mailbokse, som bare skal i bund.

Slutteligt skal du også overveje, om jeres kontaktperson er til rådighed. Lad for Guds skyld være med at sende noget ud med et telefonnummer, hvor vedkommende ikke tager telefonen. Det lyder dumt og simpelt, men det sker meget oftere, end du tror. Sørg for, at pressekontakten er klar til at gribe røret – eller sender opkald videre til mobilen eller en kollega, hvis ingen tager den.


Af Kasper Ørkild